Direkte genbrug: Dit skrot - en andens slot
Dit aflagte kakkelbord eller den hat, du alligevel aldrig brugte, kan være rent genbrugsguld for en anden. Og så er det rigtig godt for både naturen og klimaet, at vi bruger ting igen som de er, fremfor at bruge energi og ressourcer på at forarbejde dem.
Derfor har vi nu sat containere til direkte genbrug op på alle fem genbrugspladser.
Her kan du aflevere ting, som en anden kan få glæde af.
Når containerne er fulde, bliver de kørt til tømning i Tønder hvor tingene bliver solgt i 2nd Hand Shop, der nu drives af Handicap Tønder.
Tingene skal være pæne og hele og kan eksempelvis være:
- Billeder
- Glas og porcelæn
- Legetøj
- Møbler
- Nips og pynteting
- Køkkenredskaber
- Elektronik, der virker
- Tøj og sko
2nd Hand Shop Tønder
2nd Hand Shop er et samarbejde med både et ressource- og et socialøkonomisk formål. Med fokus på lokale kræfter, værdiskabende arbejde og intelligent genbrug stiler de efter at øge bevidstheden af at give ting nyt liv - både menneskeligt og samfundsmæssigt. 2nd Hand Shop drives af Handicap Tønder.