Om os
Tønder Forsyning A/S er 100% ejet af Tønder Kommune.
Tønder Forsyning blev stiftet i 2009 og er sat i verden for at sikre rent drikkevand i vores forsyningsområde, samt at håndtere spildevand og affald i hele Tønder Kommune, så det ikke skal være en bekymring for vores kunder i hverdagen.
Vi har fokus på bæredygtighed, både i forhold til miljø og klima, økonomi og mennesker.
De enkelte selskaber drives efter ”hvile i sig selv” princippet og hvert selskab har sin egen selvstændige økonomi. Alle medarbejdere er ansat i Tønder Service A/S, som fakturerer alle omkostninger (timer mm) videre til søsterselskaberne Tønder Affald A/S, Tønder Deponi A/S, Tønder Vand A/S og Tønder Spildevand A/S.
Tønder Vedvarende Energi A/S blev stiftet i oktober 2023. I modsætning til de øvrige selskaber i Tønder Forsyning drives Tønder Vedvarende Energi A/S som et kommercielt selskab.