Gavepapir kan ikke genbruges
Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne genanvende alle de mange tons gavepapir, vi hvert år får indleveret efter jul. Det kan vi desværre ikke, fordi der er meget lidt papir i gavepapir der indeholder meget farve og lak.
Derfor må gavepapir ikke komme i genbrugsbeholderen, men skal i stedet i restaffald eller afleveres på genbrugspladsen i container nr. 14 – Rest efter sortering. Det samme gælder gavebånd, der desværre ikke kan genanvendes som plast.
Hvis du har meget
Har du holdt juleaften for hele familien, så kan du samle alt gavepapir og gavebånd i en klar sæk, sætte et kontrolmærke på den og stille den ud sammen med din beholder til madaffald og restaffald, næste gang den skal tømmes. Så tager skraldemændene den med.
Mangler du kontrolmærker, kan du købe dem i administrationen på Håndværker-
vej 4 i Bredebro. Og har du Mobilepay kan du også købe dem hos medarbejderne på
genbrugspladserne.
P.S. Du kan også vælge at pakke dine gaver kreativt ind i brunt papir eller avispapir. Det kan vi nemlig godt genanvende.