Spring over menu

Ændre størrelse på beholder

Prisen for en større eller mindre beholder kan du se i Takstbladet for Privatkunder
Den/de beholderstørrelser der er tilmeldt på din adresse, kan du se på din regning. Dine regninger kan du se på kundeportalen. 

Mad- og restaffaldsbeholder

Standart størrelsen og den mindste beholder størrelse er en todelt 240 liters. 
Tømmeintervallet er hver 2. uge.

Har man brug for mere kapacitet til enten madaffald og/eller restaffald end standard løsningen, så kan man få flere beholdere.

Den størrelse du vælger skal passe til den mængde affald din husstand har. Husk at låget altid skal kunne lukkes også på tømningsdagen. Det er kun husejer, der kan ændre størrelsen på beholderen. Bor du til leje, så skal du kontakte din husejer. Efter bestilling kan der gå op til 14 dage, før beholderen er skiftet. 

Flere genbrugsbeholdere

Alle husstande i Tønder Kommune skal have minimum 2 stk. 240 liters genbrugsbeholdere (eller adgang til en miljøstation):

  • en rumdelt genbrugsbeholder med okkerfarvet låg, til pap, papir og tekstilaffald og til glas og metal
  • en udelt genbrugsbeholder med violetlåg, til hård & blød plast samt mad- & drikkekartoner

Begge genbrugsbeholdere bliver tømt på samme tømmedato, men tømningen foregår med to forskellige skraldebiler, så de bliver ikke tømt på samme tidspunkt.

Hvis der er behov for mere kapacitet, kan man få op til 2 ekstra genbrugsbeholdere pr. husstand. Dvs. i alt maks. 4 genbrugsbeholdere. Ekstra beholdere kan være enten:

  • 240 l udelt til hård & blød plast samt mad- & drikkekartoner (violet låg)
  • 240 l udelt til glas og metal (mintgrønt låg) 
  • 240 l udelt til pap, papir og tekstilaffald (blåt låg) 

Man kan også vælge at bytte den to-delte til en 240 l udelt til pap, papir og tekstilaffald (blåt låg) + 240 l udelt til glas og metal (mintgrønt låg).

Bestil en anden beholder

Ønsker du at ændre din størrelse på din affaldsbeholder eller vil du have en genbrugsbeholder mere, så send en mail til os: info@tonfor.dk

Med følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Postnr.
  • Telefonnummer
  • E-mail
  • Hvilken løsning du har nu og hvilken du ønsker.