Ekstra tømning
Du kan bestille en ekstra tømning mod ekstra betaling, af din Mad- og Restaffaldsbeholder, eller hvis du har to beholder så enten Mad- eller Restaffaldsbeholderen eller dem begge. Der kan også bestilles en ekstra tømning af en eller af begge dine genbrugsbeholdere.
Prisen for en ekstra tømning kan du se i Takstbladet for Privatkunder.
Bestil ekstra tømning
Send en mail til info@tonfor.dk med følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Postnr.
- Telefonnummer
- Skriv hvilken affaldssbeholder eller genbrugsbeholder du ønsker at bestille en ekstra tømning af.
Hvordan kommer jeg af med ekstra affald?
Har du en enkelt gang noget ekstra madaffald eller restaffald, der ikke er plads til i din beholder, så kan du stille en affaldssæk ved siden af din beholder. På sækken skal du vedhæfte et kontrolmærke, så tages den med ved næste tømning.
- Madaffald i de grønne madaffaldsposer, skal samles i en klar sæk
- Restaffald kan du samle i en farvet/sort affaldssæk
Kontrolmærket kan du købe på genbrugspladserne, ved henvendelse til en pladsmedarbejder. Betalingen foregår via MobilePay, og mærket koster 51 kr. i 2024 eller ved henvendelse i administrationen.
Madaffald fra fryser
Er din fryser gået i stykker eller har du haft strømsvigt, og står du pludselig med en mængde optøet eller fordærvet mad, kan du komme af med det på følgende måde:
Om sommeren er det bedst, at det kommer væk hurtigt
- Kontakt os og bestil en ekstra tømning, ring inden kl. 12, så kommer vi allerede dagen efter
- Prisen for den ekstra tømning afhænger af beholderens størrelse og følger automatisk med på din næste afregning, se prisen i takstbladet.
- Fyld madaffaldet i de grønne madaffaldsposer og bind posen godt til og læg poserne i rummet/beholderen til Madaffald.
- Har du mere fryseaffald end der kan være i rummet til Madaffald, så kom det i en klar plastsæk og fyld den med max 15 kg
- Du behøver ikke at omemballere fryseaffaldet, hvis det er indpakket i forvejen, bind en grøn madaffaldspose på sækken, så ved skraldemanden at det skal med som madaffald.
- Bind et kontrolmærke, sammen med den grønne pose, på sækken og stil den ved siden af Beholderen til Madaffald, så tager skraldemanden den med ved tømningen.
Om vinteren er det måske koldt nok til, at affaldet kan vente til næste tømning, og man kan slippe for bestilling af en ekstra tømning.