Spring over menu

Gren- og haveaffald

Alle virksomheder kan komme af med gren- og haveaffald, med mængder der svarer til en privathusholdning, på en af genbrugspladserne under Pay By Plate ordningen. Kræver ingen tilmelding.

Som en forsøgsordning i 2024 er der lavet en ny ordning for havevirksomheder, så de kan komme af med haveaffald på grenpladserne:

Grenpladsordning for haveservicevirksomheder

Til haveservicevirksomhederne er der fra årsskiftet 2024 nu muligt at tilmelde sig en ordning, der giver adgang til brug af de døgnåbne grenpladser. Det kræver en tilmelding, benyt tilmeldeskemaet (PDF). Se prisen i takstbladet.

Tilmeldingen til grenpladsordningen giver ubegrænset antal besøg på grenpladserne, og beløbet er et engangsbeløb, der skal betales for at få adgang til ordningen. 

Ved kontrol på grenpladsen skal der fremvises tilmeldekvitteringen fra Tønder Forsyning.

Kun indregistrerede biler/køretøjer der vejer op til 3500 kg kan benyttes/tilmeldes, hvilket også gælder traktorer.

Tilmelding til grenpladsordningen

Tilmelding kan ske ved at udfylde tilmeldingsskema og sende det til os eller ved at sende en mail med de samme oplysninger som i pdf-skemaet til mail: infoaffald@tonfor.dk

Sendes skema per brev er adressen:

Tønder Forsyning A/S 
Håndværkervej 4
6261 Bredebro

Pay By Plate

På genbrugspladserne bliver dit besøg automatisk registreret, når du kører ind på en genbrugsplads i en bil med papegøje- eller gule nummerplader. Er køretøjet ejet af en CVR-registreret virksomhed, modtager virksomheden automatisk en faktura for aflevering af erhvervsaffaldet. Faktureringen sker månedsvis. 

Du kan aflevere erhvervsaffald med Pay By Plate på alle 5 genbrugspladser, også udenfor den bemandede åbningstid, hvis du er tilmeldt 24-7 ordningen

Gren- og haveaffald på grenplads

Følgende må afleveres:

  • Gren affald
  • Rødder
  • græsafklip (græs revet sammen eftergræsslåning)
  • græskanter med jord (efter tilretning af græsplænens kanter eller fjernelse af græsplæne)
  • Blade der er visne og opfejet
  • Hækafklip (blade og mindre/tynde grene efter hækklipning)
  • Planter der er opgravet, ukrudt
  • Planter med rodnet og jord
  • Nedfaldne æbler, blommer og lign.

 

Andet affald

Andet affald kan afleveres på en genbrugsplads, via Pay By Plate.

Følgende må du ikke aflevere på en grenplads:

  • Jord og sten
  • Murbrokker
  • Metal
  • Pap, papir, plast
  • Blomsterpotter
  • Husdyrgødning/hestemøg
By Adresse
Agerskov Vellerupvej 50, 6534 Agerskov
Arrild Skærbækvej 23, 6520 Toftlund
Ballum Ballum Hede 10, Ballum, 6261 Bredebro
Bredebro Abterpvej 19, 6261 Bredebro
Branderup Branderup Bygade 42A, 6534 Branderup
Højer Østermarkvej 22, 6280 Højer
Visby Høybergvej 18B, Visby, 6261 Bredebro
Rømø Havnebyvej 114, 6792 Rømø
Tønder Skovænget 14, 6270 Tønder

Højde-spærrer på alle grenpladser

På alle grenpladserne er der installeret en bom ved indkørslen, der forhindrer store køretøjer at komme ind på pladsen.

Grenpladserne er kun beregnet til mindre køretøjer med trailer efter samme regler, som er gældende på genbrugspladserne. Dvs. kun køretøjer under 3500 kg har tilladelse til at komme ind på pladserne ifølge Affaldsbekendtgørelsen.