Spring over menu

Uddeling af nye genbrugsbeholdere

Skrevet den 09.03.2023

Mandag den 13. marts starter vi med at køre de nye genbrugsbeholdere ud og skifte låget på de gamle beholdere. Vi kommer med den nye beholder samtidig med, at vi tømmer din gamle genbrugsbeholder. Derfor får du fredagen før den uge, hvor din beholder skal tømmes, en sms om at du skal lade den stå fremme, når den er blevet tømt. Senere samme dag eller dagen efter modtager du den nye beholder og samtidigt bliver låget på din gamle beholder skiftet. Herefter kan du trække begge beholdere ind igen og tage dem i brug med det samme. De to beholdere har samme tømmedage men tømmes af to forskellige biler. Læs mere om den nye genbrugsbeholder.

Andre nyheder

11. juni 2024

OBS 24-7 ordningen

Reglerne for benyttelse af genbrugspladsen i 24-7 ordningen skal overholdes, ellers vil man miste muligheden for at benytte genbrugspladsen udenfor den bemandede åbningstid. Fjernelse af genstande fra genbrugspladserne er ikke tilladt, tyveri vil betyde straks udelukkelse fra ordningen med risiko for politianmeldelse. Antal eternittagplader der kan afleveres, er kun 5 stk. uanset hvornår du kommer på pladsen.
Pladserne er videoovervåget døgnet rundt. Videooptagelserne vil blive benyttet til dokumentation for evt. overtrædelse af ordensreglerne eller kriminalitet på pladserne. Læs betingelserne for brugen af 24-7 ordningen

13. marts 2024

Genbrugspladserne og 24-7 ordningen

Vil du benytte genbrugspladserne udenfor deres bemandede åbningstider, fx om søndagen eller på helligdage, så skal du være tilmeldt 24-7 ordningen. 24-7 ordningen giver dig frihed til at benytte genbrugspladerne når det passer dig. De eneste krav er, at du er tilmeldt ordningen og kender din affaldstype og sortering.
Læs mere om genbrugspladserne og om 24-7 ordningen