Pesticider og PFAS

Pesticider bliver brugt til at dræbe eller forhindre ukrudt og angreb af skadedyr og svampe.
Pesticider kan skade andre organismer, fordi de er designet til at slå skadevolderne ihjel. Når man sprøjter med pesticider, rammer en relativ stor del af dem ved siden af de skadevoldere, man ønsker at bekæmpe. 

Kilden til pesticiderne er de sprøjtegifte, vores landmænd bruger til at dyrke deres jord. Når landmændene sprøjter deres marker, bruger de pesticider, og nogle af de pesticider kan sive med regnvandet ned i jorden og i værste tilfælde helt ned i grundvandet.

Kontrol og analyser i vandprøver

Der sker løbende kontrol med indholdet af pesticider i drikkevandet. Ved boringerne skal der normalt udtages prøver til analyse, hvert 4. år for vandværkerne i Højer, Løgumkloster og Tønder. Vi har dog valgt, at disse prøver udtages hvert år, for at holde nøje kontrol med udviklingen af pesticid indholdet i råvandet (inden filtrering på vandværket).

Den lovmæssigt fastsatte grænseværdi for pesticidrester i drikkevand er 0,1 mikrogram/l, svarende til 1 g per 10 millioner liter vand. I boringskontrollen indgår der analyse af ca. 11 organiske stoffer samt ca. 40 forskellige pesticider eller rest- /nedbrydningsprodukter fra pesticider.

På tegningen kan du se vandets vej fra råvand til drikkevand ved forbrugeren.

Information om PFAS

PFAS er sundhedsskadelige stoffer, som det seneste år er konstateret i grundvandet og i drikkevandet flere steder i Danmark. Problemet med PFAS er ikke kun dansk, i hele verden er der PFAS-forekomst. 

PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende. 

Tønder Forsyning har gennem flere år testet drikkevandet for PFAS-stofferne. I forbindelse med vores kvalitetskontrol af drikkevandet i Højer er der fornyeligt blevet påvist PFAS i en enkelt vandprøve, men målingen er under grænseværdien.

PFAS findes også i dagligdags produkter
Udover at PFAS forefindes i drikkevandet flere steder i Danmark, så findes de også i en lang række produkter, som vi alle bruger dagligt, fx overtøj, maling, møbler, kosmetik, tandtråd, stegepander og guitarstrenge, skivoks.
Som forbruger er det meget svært at undgå PFAS-stofferne, da producenterne ikke har pligt til at oplyse om der er PFAS-stoffer i deres produkter. 
Danmark har sammen med en række lande stillet forslag i EU om helt at udfase PFAS.

Hvorfor er PFAS-stoffer farlige?

• PFAS er en samlebetegnelse for en række fluorholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer. Ifølge forskere kan PFAS-stoffer være hormonforstyrrende, mindske chancerne for at kunne reproducere og øge risikoen for ufrivillige aborter hos kvinder.
• Stofferne er ikke akut farlige, hvis man indtager dem eller på anden måde kommer i kontakt med dem, men der er langsigtede risici.
• Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.
• Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder.

Kan vi slippe af med PFAS igen
Halveringstiden er lang for stofferne, så når de er i kroppen, er der er visse af dem, der er lang tid om at blive nedbrudt. Samtidig kan kroppen selv kun udskille dem meget langsomt.
Det er derfor, de hober sig op.

Læs mere om PFAS på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner