Spring over menu

Afdelingsleder til Plan- og projektafdeling

Vil du stå i spidsen for udviklingen af vores afdeling?

Tønder Forsyning A/S søger en visionær og handlekraftig afdelingsleder, der kan sætte retning for vores plan- og projektafdeling. Du bliver en central drivkraft i udviklingen af løsninger inden for vand og spildevand – med et særligt fokus på bæredygtighed, digitalisering og grøn omstilling.

Din baggrund er ikke afgørende, men vi lægger først og fremmest vægt på, at du har lederevner, brænder for projektstyring og besidder evnen til at sætte dig ind i teknisk stof. Kan du nikke til det, så har vi stillingen til dig.

I Tønder Forsyning ønsker vi at have fokus på bæredygtighed i alt, hvad vi gør. Det gælder både i projekter, ressourcer og medarbejdere. Vores kultur tager afsæt i, at vi altid forsøger at give hinanden en god dag, og vi er opsatte på kontinuerligt at udvikle arbejdspladsen i en mere bæredygtig, digital og ambitiøs retning.

Du får ansvaret for at prioritere og sikre fremdrift i anlægsprojekterne, skabe overblik over tid og økonomi og bygge stærke relationer både internt og eksternt. Derudover vil du spille en vigtig rolle i tværgående opgaver i organisationen, som afdelingen også bidrager til.

Som vores nye afdelingsleder bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med syv dedikerede medarbejdere, hvor samarbejde og udvikling er i fokus.

Din rolle

I denne stilling får du mulighed for at sætte et markant aftryk på Tønder Forsyning A/S. Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Projektledelse og fremdrift – Sikre, at vores projekter gennemføres til tiden, inden for budgettet og i tråd med strategien.
  • Ledelse og udvikling af teamet – Motivere, støtte og skabe gode rammer for dine medarbejdere.
  • Strategisk prioritering – Sikre, at opgaver og ressourcer fordeles optimalt, så vi skaber størst mulig værdi.
  • Eksterne relationer – Styrke vores gode samarbejde med Tønder Kommune og andre relevante aktører.
  • Konkretisere og implementere arbejdet med bæredygtighed - både i vores projekter og i kulturen i afdelingen.
  • Fremme samarbejde på tværs i organisationen og understøtte kulturen om, at vi giver hinanden en god dag.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst og evne til at arbejde med ledelse.
  • Har erfaring med projektstyring – gerne inden for forsyningsbranchen eller en beslægtet sektor.
  • Trives i en rolle med både strategisk og operationelt ansvar.
  • Er analytisk, struktureret og kan bevare overblikket i komplekse projekter.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan bygge relationer både internt og eksternt.
  • Er en motiverende leder, der skaber engagement og udvikling i dit team.
  • Er løsningsorienteret, optimistisk og kommunikerer klart og inspirerende.

 

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling – Du arbejder med projekter, der har stor samfundsmæssig betydning.
  • Et stærkt fagligt miljø – Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede kollegaer.
  • Muligheder for udvikling og uddannelse.
  • Løn forhandles ud fra dine kvalifikationer og erfaring.

 

Praktisk information

Arbejdsstedet er Tønder Forsynings hovedkontor i Bredebro. Vi er en fleksibel arbejdsplads, og der kan aftales mulighed for hjemmearbejde.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teknisk chef John Pies Christiansen på tlf. 5117 9105 eller projektleder Jacob Bols på tlf. 5117 9089.

Vi indkalder kandidater løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til ansogning@tonfor.dk