Manglende tømning
Min beholder er ikke blevet tømt i dag
Har skraldemanden været på din adresse, men har ikke tømt din beholder, så vil du have modtaget en seddel. På sedlen vil du kunne se, hvorfor din beholder ikke er blevet tømt.
Affaldsbeholder ikke tømt
Skraldemanden har lov til ikke at tømme din mad- og/eller restaffaldsbeholder, og lade den stå, hvis:
- Låget var ikke lukket på beholderen pga. for meget affald.
- Løs hund på grunden.
- Vejen til din beholder var spærret.
- Affaldsbeholderen var væltet.
- Beholderen vender forkert så hjulene ikke vender udad.
- Fejlsortering, i enten det ene eller begge rum.
- Beholderen indeholder andet end dagrenovation.
Hvis der er sket fejlsortering af affaldet i de to rum, eller noget der ikke må komme i den. Så vil du få en fejlseddel og på bagsiden af denne kunne se, hvad der ikke må komme i beholderen eller er forkert sorteret.
Læs mere om mad- og restaffald og sortering
Har du ikke fået tømt din mad- og/eller restaffaldsbeholder, enten fordi du ikke har fået beholderen stillet frem til tiden, eller den fx ikke har været lukket – så vil du kunne bestille en ekstra tømning mod ekstra betaling, når forholdene er bragt i orden.
Genbrugsbeholder ikke tømt
Skraldemanden har lov til ikke at tømme din genbrugsbeholder, og lade den stå, hvis:
- Indholdet er fejlsorteret.
- Løs hund på grunden.
- Vejen var spærret.
- Affaldsbeholderen var væltet.
- Beholderen vender forkert så hjulene ikke vender udad.
- Låget på beholderen var ikke lukket.
- Affaldsbeholderen er defekt fx skillevæggen mangler og affaldet sammenblandet.
Hvis der er sket fejlsortering af affaldet, dvs. der er kommet noget i genbrugsbeholderen der ikke må komme i den. Så vil du få en fejlseddel og på bagsiden af denne kunne se, hvad der ikke må komme i den.
Læs mere om sorteringen i genbrugsbeholder med okkerfarvet låg
Læs mere om sorteringen i genbrugsbeholder med violet låg
Har du ikke fået tømt din genbrugsbeholder, enten fordi du ikke har fået beholderen stillet frem til tiden, eller den fx har været fejlsorteret – så vil du kunne bestille en ekstra tømning mod ekstra betaling, når forholdene er bragt i orden.